Leg og dialog

Interview med Mette Berner og Michael Meinhardt, FISH Danmark.

 

Det var en boblende fornøjelse at møde Mette og Michael fra FISH Danmark. Leg og dialog er det essentielle i deres virksomhed. Gennem oprigtig engagement har de fået eneretten til FISH filosofien i Danmark. De har bidraget med at udvikle FISH! til en sjov og enkel tilgang, som medarbejdere og ledere i danske virksomheder kan lade sig inspirere af, når de ønsker at skabe det ekstra, der kan løfte dem fra at være gode til at blive endnu bedre. Se mere om FISH Danmark på www.fishdanmark.dk

Hør interviewet

 
eller læs uddraget.

Kunne I ikke tænke jer at fortælle mig om idéen til FISH Danmark og hvordan I kom på at det var det her I skulle.

Det startede med at vi begge var ansat i et stort konsulenthus der hedder Center for Ledelse, Michael var ansvarlig for butikken derinde, der indeholdt en masse træningsværktøjer bøger og spil og FISH var blandt disse værktøjer.

Vi vil begge gerne bruge hele vores arbejdstid på FISH, men det er ikke muligt samtidig med at der også er alle de andre ledelsesværktøjer, derfor vælger vi at gå selvstændig med FISH konceptet.

I begyndelsen var tanken, 100% facillitering, da vi er de eneste i Danmark, der er autoriseret fra producenten i USA og dem, der har ansvaret for de eksterne, der vil bruge værktøjet i virksomhederne.

Center for Ledelse kunne midlertidigt se at de ikke kunne beholde FISH værktøjet, da dem der brændte for det og havde autorisationen, ikke var der mere og derfor fik vi alle værktøjerne med i vores virksomhed.

I forhold til andre iværksættere, hvor det er en idé eller innovation, har I valgt at tage et koncept, der er godt gennemarbejdet og taget det til Danmark. Hvordan har I grebet det an?

I Center for Ledelse havde vi en aftale med en producent, der havde lavet det her materiale og som vi havde taget hjem i bidder, oversat og bearbejdet og derfor fået en indsigt i materialet måske endda endnu bedre end producenten

Vi kunne tage det, der var der og bruge det, men vi ville mere end det.
Vi fik muligheden for at skabe et nyt stort værktøjsmagasin og blive ved med at udvikle nyt.

Hvad er visionen med FISH Danmark?

At give medarbejdere tilladelse til at fortælle hinanden hvad er det for en virksomhed de ønsker at skabe. Det er store – og små virksomheder, private virksomheder, offentlige virksomheder alle de steder, hvor mennesker arbejder sammen. Der vil vi gerne være med til at skrue på dialog-knapperne. På sådan en måde at når man ønsker at udvikle virksomheden, så behøver det ikke at være en lang og kompliceret proces. Det handler egentlig bare om, at man begynder at tale sammen lige nu – lige her og 5 minutter efter kan man gå i gang med at arbejde på de tanker og idéer man har fået. At ledere og medarbejdere opdager hvor fantastisk et samarbejde de kan skabe, hvis de blot fortæller om det og anerkender hinanden – der ligger guld for fødderne af dem.

Vi ser medarbejdere, der får røde kinder og er så ivrige at de helt glemmer vi er der, for de har bare nok i at tale med hinanden og synes bagefter at det er helt fantastisk så mange dejlige kollegaer de har.

Lederne ser det engagement medarbejderne har og at de brænder for det – og at de ikke behøver at hyre en masse eksterne konsulenter med smarte svar, for medarbejderne ved godt hvad det er der skal til for at det bliver en rentabel virksomhed, de glemmer bare at spørge dem på den rigtige måde.

FISH kan tilføre legen og det sjove.

Hvordan får I kontakt med de virksomheder, som tager FISH til sig?

Mund-til-øre – kunderne kommer til os, de har hørt om filmen, de har læst bogen, de har måske set fiskehandlerne i Seattle. Nu vil de gerne se filmen igen, måske er de kommet i en ny virksomhed og vil gerne have den ind i deres virksomhed. Det er primært fordi nogle har haft en god oplevelse med filmen, historien og brugt den som inspirationskilde og vil gerne bringe den i spil igen.

Det er tid til at tænke på en anden måde at markedsføre sig på. Det traditionelle er folk blevet træt af, de vil have noget anderledes. Vi er begyndt at give tips og tricks væk. Det er en måde at blive opdaget på, giv det væk – forær det væk.

Så er der ting, vi sælger fra vores butik og så er der foredrag, kurser og workshops.

Hvad er jeres vision med jeres virksomhed?

Vi vil gerne hjælpe virksomheder til at se godt ud.

Vi vil gerne hjælpe andre eksterne konsulenter til at have nogle gode værktøjer, som de kan tage med ud i virksomhederne, det være sig interne HR-folk og undervisere, men også de eksterne. Så vi tænker ikke i at vækste og blive flere medarbejdere som sådan, vi vil bare blive rigtig gode til at have nogle fantastiske enkle gode værktøjer som kan bruges af interne og eksterne folk i virksomhederne. Vores vision er også at de ved at de kan komme til os og få noget idésparring og inspiration.

Hvilke egenskaber besidder I som sikrer jer succes som iværksættere?

Vores adfærd.

Vi er autoriseret i det her og har jo fundet en metode til at finde det bedst tænkelige frem i os selv.

Michael er inviterende og involverende – igennem det kan han beslutte det hele.

Mette er Tourguide til fællesskab med hjerterum – evnen til at få andre til at involvere sig i fællesskabet.

Nysgerrighed til hele tiden at finde nye veje og finde alle mulige varianter, der passer til den pågældende virksomhed.

Tillid til hinanden. At vi har det sjovt.

Sparsomlighed, vi startede med kun at have en kontorstol, der gik ligefrem sport i at spare penge.

Hvad og hvem inspirerer jer?

Alting, samtalen vi har her, valget, Monty Python, finanskrisen, Hitchcock , Anders And – tidligere kollegaer, samarbejdspartnere og kunderne.

Flere gange om måneden har vi et gratis åbent hus arrangement, hvor man kan komme og afprøve værktøjerne. Folk kommer fra alle mulige virksomheder og afprøver dem og det giver os en masse inspiration. Så hører vi om hvad sker der i virksomhederne, hvad rører sig og dermed kan vores nysgerrighed bringe nye idéer til os – Samtidig er det også vores bedste måde at netværke på.

Hvis, der nu sidder en derude, der har set et koncept i et andet land og det vil de gerne bringe til Danmark, hvad vil I så råde dem til at gøre?

Vi har opdaget at netop med FISH har vi jo taget det ind under huden og brænder for det. Og har talt så meget om det og så overbevisende om det også overfor producenten at de jo syntes at vi næsten ved mere end dem omkring mulighederne i det her værktøj. Samtidig har vi husket hele tiden at være yderst anerkendende og påskønnende overfor producenten og hjælpe dem til at se godt ud her i landet, og vise dem at vi værdsætter det produkt de har lavet og vi syntes at det er fantastisk.

Gøre det internt inde i sig selv, se mulighederne i det og så henvende sig til producenten og sige jeg syntes at det her produkt er fantastisk. Gøre sig selv uundværlig og gøre sig selv til en ekstra ressource som producenten ikke selv havde fået øje på.

Gå 100% helhjertet ind i det og tro på det og hav en eller to at tale med om det. For det er svært at brænde alene med den der ild for noget man virkelig tror på, så er det altså rart at der kan stå en og nære til den og omvendt.

Man må aldrig glemme den glæde, idé og tanke der kickstartede det hele – det er der man henter energi. Det er der hvor drømmen, passionen og visionen er.

Fiskehandlerene i Seattle havde et skilt hvor der stod Pike Place Fish, de tilføjede ”worldfamous” foran – og i stedet for at sige ”vi vil være” – sagde de ”vi er det” – og de blev det.

Et sidste råd til iværksættere?

Vær det! Vær den, du gerne vil være. Vil du være den absolut førende inden for dit felt, så så sig ikke til dig selv – ja det bliver jeg om 10 år, Vær det nu – i dit sprog, i din adfærd – i det hele – vær det.

Tak Mette og Michael!

Mette & Michaels råd til iværksættere:

1. VÆR den du vil være. I din adfærd og i dit sprog.

2. HUSK den idé som, kickstartede dig. Den energi og passion som den indeholdt.

3. VEJEN – gør den visuel, hvad er næste skridt, hvordan kommer du derhen?

4. BUNDLINJER – der er mange bundlinjer, ikke kun pengene. Hvad vil du også måle?

5. HURRA – husk at nyde dine successer og fortæl dem til andre.

 

Be Sociable, Share!

Speak Your Mind

*